Over de senere år er privatleasing steget i popularitet blandt danske bilister, men hvorfor? Når man skal sammenligne fordele og ulemper for leasing og bilkøb, er der mange parametre at forholde sig til, og er du ikke i forvejen ekspert på området, så kan det være udfordrende at finde hoved og hale i de mange muligheder.
I den forbindelse har vi her på siden forsøgt at lave et overblik over privatleasing med udgangspunkt i din aktuelle situation. Så lad os for en stund lægge de tunge detaljer til side og i stedet kigge lidt på nogle specifikke scenarier, som kan gøre privatleasing til den rette løsning for dig.
Er du på udkig efter en kortvarig løsning? Skiftende forhold i tilværelsen kan gøre, at du pludselig får brug for en bil. Har du for eksempel fået nyt job, eller er du lige flyttet? I begge tilfælde kan det fra den ene dag til den anden blive nødvendigt med en bil, og i så fald er privatleasing en både effektiv og praktisk løsning.
Med privatleasing skal du ikke vente på, at din bil kommer hjem. Hos Fleggaard Auto vælger du blot en af de biler, vi har på lager, og derudover er du også selv med til at bestemme længden på leasingaftalen. Er du for eksempel blevet projektansat, eller har du af andre årsager fået en tidsbegrænset ansættelse på en ny arbejdsplads? Med privatleasing kan du lease en bil i en begrænset periode, hvorefter dit leasingselskab tager sig af bilens videre fremtid.
Læs mere om privatleasing her.
Har du i øjeblikket en god økonomi, men forventer du til gengæld at få en lavere indkomst i fremtiden? En anden måde at lease på er modellen flexleasing, der til trods for at have sine fordele blandt andet indebærer økonomisk ansvar for service, reparationer og restværdien. Du kan læse mere om både restværdi og forskellen på flexleasing og privatleasing her.
Med privatleasing får du en fleksibel løsning, hvor alle potentielle udgifter, heriblandt også forsikring, kan inkluderes i aftalen og betales gennem din månedlige leasingydelse. På den måde er der ingen økonomiske hængepartier med bilen – hverken under eller efter leasingperioden.
Læs mere om fordelene ved privatleasing her.
Har du visse krav eller behov til din næste bil, for eksempel størrelse, brændstoføkonomi eller kvalitet, men bliver du afskrækket af høje købspriser? Ved at privatlease frem for at købe kan du slippe afsted med at betale en markant lavere udbetaling, men samtidig få akkurat lige så meget bil ud af handlen.
Bliver du hurtigt træt af at køre i den samme bil, eller er du af andre grunde interesseret i at skifte bil oftere? Med privatleasing er der ingen krav om lange aftaler, og derfor giver det rig anledning til at skifte bil oftere uden at skulle bøvle med køb- og salgsprocesser.
Er du klar til at finde din nye bil? Læs mere om vores privatleasing her.